Cathay får ny Europa-rute

1

cathay pacific düsseldorf boeing 777FLYSELSKABER: Oneworld-medlemmet forsætter med at åbne nye ruter fra Hong Kong til Europa. Senest har Cathay Pacific åbnet til Manchester og Zürich og i starten af denne måned også til Düsseldorf. Næste år kommer rute til Madrid. København er blandt ”boblerne” over kommende Cathay-ruter.

Madrid bliver fra juni næste år ny rute for Oneworld-medlemmet Cathay Pacific med fire fly om ugen og eneste direkte rute mellem Hong Kong og Madrid. Cathay vil flyve den nye rute med en Boeing 777-300ER med selskabets nye Premium Economy.

Cathay er blandt de asiatiske selskaber med flest Europa-ruter. Cathay har over 75 ugentlige fly mellem Hong Kong og Europa, til Amsterdam, Düsseldorf, Frankfurt, London, Manchester, Milano, Moskva, Paris, Rom og Zürich. Størst er London Heathrow med fem om dagen.

København er endnu ikke på menukortet, men regnes som klar ”bobler” når Cathay fra næste år begynder at modtage sine 48 Airbus A350, Airbus’ nyeste langrutemodel, der kan bruges på mindre passagertunge ruter til Europa.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

1 Comment on "Cathay får ny Europa-rute"

Notify of
avatar
Frederik
Frederik

Mon det er det CPH går efter når de ikke fik SAS ruten til HKG? Altså at man lod sig vælge fra af SAS, med høje priser, for i stedet at gå efter at få Cathay til at flyve ruten. Det giver alt andet lige bedre muligheder for transfertrafik i den anden ende. Dertil kommer at man får flere mindre operatører ind i stedet for en stor. Det betyder mindre rabatter.

wpDiscuz