Billunds lufthavnslounge får ny hæder

2

billund lufthavn, King Amlet LoungeLUFTFART: King Amlet Lounge i Billund Lufthavn er Europas næstbedste – mener i hvert fald brugerne af Priority Pass-programmet. Billund-loungen havde sidste år 114.000 gæster.

King Amlet Lounge i Billund Lufthavn er igen hædret med titlen ”Highly Commended”. Det er tredje gang siden 2011 titlen lander hos loungen i Billund.

Over 100.000 brugerne af Priority Pass-programmet har sidste år vurderet loungeoplevelsen i 850 lufthavne verden over, og de mener, at King Amlet Lounge er en af bedste i Europa.

Med et medlemskab af Priority Pass kan man købe sig adgang til over 850 lufthavnslounger verden over.

En gang om året spørger Priority Pass sine medlemmer, hvordan de er tilfredse med de forskellige lounger, og i 2015 fik King Amlet Lounge i Billund for tredje gang udmærkelsen ”Highly Commended” og en vurdering som den næstbedste lounge i Europa.

”Vi er meget stolte over, at loungen i Billund Lufthavn igen modtager denne anerkendelse. Gæsterne har vurderet, at vi er næstbedst i Europa, og det er vi superstolte over”, siger Jan Hessellund, kommerciel chef i Billund Lufthavn.

Førstepladsen gik til EuroAirport Skyview Lounge i Basel-Mulhouse Airport, der ligger på grænsen mellem Frankrig, Schweiz og Tyskland.

”Der er en stadig stigende efterspørgsel på den komfort, gæsterne oplever i loungen, siger Jan Hessellund og tilføjer: ”For mange er det næsten det vigtigste ved afrejsen, at de har tid til at komme ind og slappe af eller forberede sig på et møde.”

Loungen i Billund Lufthavn har gratis wi-fi, computere, internationale aviser og tidsskrifter, møderum, badefaciliteter og forfriskninger.

King Amlet Lounge i Billund Lufthavn har plads til 200 passagerer. Den er opkaldt efter den person, der ligger begravet i den største af de fire gravhøje, der ligger lige syd for den østlige del af start- og landingsbanen

I alt uddeler Priority Pass 17 globale priser til de bedste lounger i hele verden

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "Billunds lufthavnslounge får ny hæder"

Notify of
avatar
Frederik
Frederik

Altså – undskyld mig! Jo, man sidder fint og der er udsigt over pladsen. Men altså – der er ligeså elendig catering som i SAS loungen i CPH. Dertil kommer at loungen ikke er videre smagfuldt indrettet. Det er jo en smagsag, det ved jeg, men i forhold til farver og indretning er den ligeså kedelig som en United Lounge i USA.

Nej, det jeg prøver at sige er at jeg ikke forstår det. Den lounge er da enormt kedelig.

Lennart P
Lennart P

Var nødt at slå op dette udtryk som lyder pænt, men …
Highly Commended = failing to win a prize but nevertheless considered meritorious. (Oxford Dic.)
Hvis det så er det er godt, kan så passagererne bedømme. Men af billeden at dømme ser det ud som LEGO.

wpDiscuz