Billund får ny udenrigsrute

0

portugal ferieTURISME: Fra sidst i april næste år får Billund Lufthavn ny udenrigsrute til EU-hovedstad, der aldrig før har haft forbindelse fra Jylland. Stor dansk vækst på rejser til Portugal.

Islandske Primera Air, der også omfatter danske Bravo Tours, begynder fra sidst i april næste år at flyve en gang om ugen fra Billund til Portugals hovedstad, Lissabon.

”Det er første gang Lissabon får direkte rute fra Jylland til Portugal,” siger chef for Portugals turistråd i Danmark, Stig Sommerfeldt Kaspersen, til standby.dk

I de fem første måneder af i år har Portugal set vækst i rejsende fra Danmark på 21 pct. i forhold til sidste år.

Væksten omfatter overnatninger i Portugal på hoteller af en vis standard og størrelse. I årets fem første måneder var der 231.000 danske overnatninger i Portugal – mod 190.000 samme tid sidste år.

Antallet af danske overnatninger i Portugal er reelt meget større, måske 50 pct., da tallene ikke omfatter danske rejsende på Airbnb.

Stig Sommerfeldt Kaspersen tilskriver den store stigning i danske overnatninger i Portugal priskonkurrence fra billigere alternativer og at Portugal er et af Europas sikreste lande.

”Samtidig er Lissabon blevet enormt hipt, en smeltedigel for journalister, forfattere og arkitekter. Ligeledes har f.eks. Lissabon via Airbnb aldrig haft så mange private lejligheder til udlejning. Nu skal der blot betales 25 pct. i skat. Den mulighed har mange portugisere taget godt imod,” siger Stig Sommerfeldt Kaspersen.

Store danske charterrejsebureauer som Spies, Star Tour og Primo Tours tilbyder rejser til bl.a. den portugisiske Atlanterhavsø, Madeira.

Andre store rejsemål i Portugal er udover Madeira, og naboøen Porto Santo, også Lissabon og Algarve-kysten samt Azorerne.

Ud over den kommende nye rute mellem Billund og Lissabon, har TAP Air Portugal 13 ugentlige fly mellem Lissabon og København, Norwegian har to fly om ugen på stækningen, mens Ryanair fra nordlige Porto flyver tre gange om ugen i højsæsonen og SAS i højsæsonen en gang om ugen fra København til Faro på Algarve-kysten. Det samme gør Norwegian, der også har rute til Madeira fra København.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz