BA får igen ny USA-rute

usa-san-francisco-ferieLUFTFART: British Airways fortsætter med at bebude nye USA-ruter – foreløbig åbnes tre næste år fra London.

British Airways åbner 28. marts næste år en ny rute til Oakland ved San Francisco. Det bliver selskabets første rute fra Gatwick til Californien, og Oneworld-medlemmets femte rute fra London til Californien.

Med ruten til Californien forbinder BA til Californien bl.a. Napa Valley og Yosemite national park. Ruten skal betjenes af en Boeing 777-200ER fire gange om ugen.

British Airways har dermed 25 direkte ruter fra London til USA. Fra først i juli vil British Airways flyve op til fire gange om ugen hele året mellem London Gatwick og Fort Lauderdale. Men det bliver Oneworld-medlemmets tredje rute fra Gatwick til Florida, og fjerde til Florida. Fort Lauderdale bliver fløjet fra Gatwick med en Boeing 777 tre gange om ugen – og fire i højsæsonen.

For nylig meddelte BA, at man efter 35 års fravær næste forår er tilbage i New Orleans – med eneste direkte rute fra Europa.

British Airways genoptager sidst i marts næste år betjeningen af New Orleans i delstaten Louisiana med fire ugentlige Boeing B787 Dreamliner-flyvinger fra Heathrow.