Atter First Class i Københavns Lufthavn

0

LUFTFART: Det er længe siden et flyselskab har tilbudt 1. klasse til Københavns Lufthavn – men det kommer fra efteråret, dog kun med fire sæder. ”Vi tror på markedet,” siger selskabets nordiske salgsdirektør. Det åbner denne måned på Stockholm med ny flytype.

Faktisk kommer Star Alliance-medlemmet Singapore Airlines med to nye klasser, når det 31. oktober introducerer den større Boeing B777-300 mellem Singapore og København. De seneste år har selskabet betjent ruten til København fem gange om ugen med en mindre B777-200.

Ud over første klasse vil Singapore Airlines fra oktober i år tilbyde endnu en ny klasse fra København med Premium Economy. Klassen, der har sin egen kabine og er produktet mellem Economy og business.

”Vi har længe vidst, at vores hovedkontor ville opgradere ruten til København med to nye produkter, First og Premium Economy, men først nu er der sat dato på. Den nye flytype, B777-300, fordobler næsten antallet af sæder på business class. Der er efterspørgsel på Premium, så ofte må vi sende skandinaviske passagerer til nogle af de andre 12 lufthavne i Europa, vi betjener,” siger Singapore Airlines nordiske salgschef, Allan Hoffery, til standby.dk

Han tilføjer, at Singapore Airlines ’hele tiden’ undersøger basis for at flyve dagligt mellem Singapore og København i stedet for de fem ugentlige fly.

Singapore Airlines, der i mange år har fløjet mellem Singapore og København, får 30. maj en ny rute via Moskva til Stockholm. Ruten betjenes af selskabets nye Airbus A350-900. Udvikler ruten sig tilfredsstillende, kan den blive direkte – uden mellemlandingen i Moskva.

Allan Hoffery siger, at det ’ikke er utænkeligt’ at Singapore Airlines vil åbne rute fra Singapore via København til f.eks. Houston i Texas.

Hvad prisen bliver for Singapore Airlines First Class fra København er endnu ikke på plads – priserne ventes klar senere på ugen.

Men typisk koster et First Class-sæde ca. 50 pct. mere end en plads på business class. Prisen på business class mellem København og Singapore med Singapore Airlines svinger mellem på 20.000 og 30.000 kr.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz