Asien får verdens største lavpris-alliance

0

value alliance partnersLUFTFART: Lavprisselskaber har over halvdelen af luftfartsmarkedet i Asien. Nu danner otte af dem Value Alliance, men den mangler regionens største lavprisselskab.

Value Alliance omfatter Cebu Pacific fra Filippinerne, Sydkoreas Jeju Air, Thailands Nok Air og NokScoot, Singapore Airlines Scoot og Tigerair, Tigerair Australia, ejet Virgin Australia, og japanske Vanilla Air (ejet af Star Alliance-medlemmet ANA). Sidste år havde de otte selskaber 47 mio. passagerer.

Value-alliancen skal bl.a. sælge flybilletter, bagage og flymåltider mellem selskaberne ved én transaktion, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Men Value mangler Asiens største lavprisselskab, AirAsia, samt australske Qantas Jetstar og Lion Air fra Indonesien.

Inden for det seneste årti har Stillehavsregionen fået over ti nye af de såkaldte lavprisselskaber – samlet har lavprisselskaberne nu 54 pct. af regionens flypassagerer, skriver Bloomberg.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz