Alsie Express får klippekort

0

alsie expressLUFTFART: Fra næste måned har Alsie Express nyt koncept: 10 turs klippekort for private mellem Sønderborg og København og 20 turs klippekort for virksomheder.

Efter møder med lokale sønderjyske virksomheder og en dialog med bl.a. NaturErhvervstyrelsen, der tvangsflyttes til Sønderjylland, om øget behov for enkelt at komme fra hjemmet til arbejdspladser i både Hovedstadsregionen og i Grænselandet, introducerer Alsie Express 1. maj en klippekortløsning – et personligt kort og et til firmaer.

Regeringen har offentliggjort plan for flytning af statslige arbejdspladser. I Miljø- og Fødevareministeriet skal 666 medarbejdere som led i planen flyttes geografisk. Disse opgaver placeres i et nyt stort driftscenter i Augustenborg i Sønderjylland, med undtagelse af ca. 20 medarbejdere, der flyttes til styrelsens eksisterende afdeling i Tønder.

”Alsie Express rute med fem flyvninger på hverdage mellem Sønderborg og København er en vigtig del af den trafikale infrastruktur, og når vores passagerer i stigende omfang pendler mellem hjem og arbejdsplads, er det naturligt at lytte til kundernes behov. Derfor indfører vi klippekortet,” siger Alsie Express adm. direktør, Lone Koch.

”Vi vil gerne teste produktet og har positive forventninger til initiativet. Vi har allerede et antal kunder, som har meldt sig som interessenter.”

Det personlige klippekort henvender sig til privatrejsende og mindre virksomheder med periodisk rejseaktivitet. Det omfatter 10 klip – et for hver rejse – til 7.490 kr. Kortet gældende for rejser inden for en periode på 90 dage. Det består af seks fleksible billetter og fire ikke fleksible billetter.

Firma klippekortet omfatter 20 klip, og kan benyttes af alle medarbejdere, der er tilknyttet, den virksomhed, der køber kortet. De 20 enkeltrejser er alle omfattet af reglerne for fleksible billetter og kan bookes helt frem til afgang. Kortet koster 19.980 kr.

Fælles for begge kort er, at antallet af rejser skal være gennemført inden for 90 dage. Alle kortholdere kan uden ekstra omkostninger medbringe 23 kg indchecket bagage.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz