Alitalia lukker på København

0

alitaliaLUFTFART: Fra vinterprogrammet i år ophører Alitalia med at flyve mellem Rom og København – men håber at vende tilbage næste sommersæson.

Med udgangen af dette sommerprogram stopper Alitalia sidst i oktober med at flyve fra Leonardo da Vinci-lufthavnen i Rom fire gange om ugen til København, erfarer standby.dk – ruten flyves i forvejen af SAS og Norwegian samt Ryanair.

Alitalia har denne sommer trafikeret Rom-København fire gange om ugen – Alitalia har også haft sæsonrute fra Milano til København, den flyves ikke i vinterhalvåret.

Ifølge standby.dks oplysninger håber Alitalia at vende tilbage til København fra starten af sommertrafikken næste år. Alitalias betjening af København har været lidt comme ci, comme ca de seneste år.

Etihad Airways fra Abu Dhabi ejer 49 pct. af Alitalia. Det italienske flyselskab er også medlem af Skyteam-alliancen, men repræsenteres ikke af Air France KLM-kontoret i Danmark.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz