Airbus på charmeoffensiv i Kina

0

A350LUFTFART: Det nye A350XWB på rundtur i Kina. Airbus har solgt flyet til både China Eastern Airlines og Air China.

Kina er et af de hurtigst voksende markeder for flytrafik, og den europæiske flyproducent Airbus satser hårdt på det kinesiske marked. Halvdelen af de kommercielle fly, der i dag er på vingerne i Kina, er Airbus-fly, og kineserne har også fået smag for det nye widebody-fly A350XWB.

Foreløbig har China Eastern Airlines afgivet en ordre på 20 A350-900, mens Air China har bestilt 10 stk. På den baggrund sender Airbus i denne uge et A350XWB fly på en uges rundtur i Kina for at demonstrere flyet. Rundrejsen går til Beijing, Shanghai, Guangzhou, Haikou og Chengdu.

42 flyselskaber verden over har indtil videre afgivet ordrer på tilsammen cirka 800 A350XWB. Blandt kunderne er SAS, som har bestilt otte eksemplarer med levering fra 2018. Finnair tog som det første selskab i Europa flyet i brug sidste år.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz