Air France-kvinder kan slippe for Iran

0

Air_France_CrewLUFTFART: Flere flyselskaber åbner ruter til Iran. Men kvindelige piloter og kabineansatte i Air France vil ikke acceptere Irans kvindeundertrykkelse og nægter at bære slør. Nu behøver de ikke tage flyvninger til Iran.

Air France vil ikke sætte kvinder i cockpit eller kabinen op til at flyve til Teheran, med mindre de selv ønsker flyvningen til den iranske hovedstad.

Kvinder har ikke samme status som mænd i Iran – og iransk lovgivninger tvinger blandt meget andet kvinder til at bære slør over håret i det offentlige rum. De skal have sløret på når de forlader flyet i Teherans lufthavn.

Air France genstarter 17. april sin rute mellem Paris og Teheran, den har ikke været fløjet i otte år under de internationale sanktioner mod Iran.

Den 14. juli vender British Airways tilbage til Teheran, men BA har endnu ikke besluttet sig for en politik for sine kvindelige ansatte.

Lufthansa derimod har også betjent Iran mens landet var ramt af de internationale sanktioner og siger til nyhedsbureauet Reuters, at det ikke har givet anledning til problemer med, at kvindelige ansatte skulle tildække håret i det offentlige rum.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz