Air Canada vokser igen på København

0

Air canada airbus a330-300 heathrowLUFTFART: Star Alliance-medlemmet får den kommende vintersæson 50 pct. flere sæder sammenlignet med sidste vinter på sin eneste rute fra Toronto til Norden, der har kurs mod at blive daglig hele året.

Mens Air Canada sidste vintersæson – november til marts – gik fra tre til fire fly om ugen mellem Toronto og København, øger selskabet fra den kommende vintersæson med en femte ugentlig flyvning.

Ifølge CPHTraveller.dk indsætter Air Canada en større Airbus A330-300 på en stor del af flyvningerne til København i stedet for den mindre Boeing 767-300. Dermed udbyder Air Canada, der sammen med bl.a. SAS var en af de fem stiftere af Star Alliance, en typisk uge i den kommende vinterkøreplan 1.275 sæder i hver retning. Det er tæt på 50 pct. flere sæder i forhold til vintersæsonen sidste år.

I det nuværende sommerprogram har Air Canada op til daglige flyvninger mellem Toronto og København – fra forleden, 1. juni, flyver Air Canada dagligt med sin største Dreamliner, Boeing B787-9.

Denne sommersæson har Air Canada i alt omkring 50.000 flysæder i hver retning – en stigning på 8.000 i forhold til sidste sommer.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz