Aalborg havde bedste april nogensinde

0
KLM er største udenrigsselskab i Aalborg Lufthavn.
KLM er største udenrigsselskab i Aalborg Lufthavn.

LUFTHAVNE: Udenrigs- og chartertrafikken vokser eksplosivt og er en afgørende faktor for rekorden i april i Aalborg Lufthavn. Totalt fløj 111.780 passagerer til og fra lufthavnen som havde sin største april i den 76-årige historie; en fremgang på 4,2 pct. i forhold til april sidste år. Lufthansa nyt selskab i Aalborg Lufthavn.

April gav fremgang på 42 procent i udenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn, 35.370 rejste til og fra Aalborg i april i år mod 24.886 i april 2014.

”Lufthansas to nye daglige afgange til Frankfurt ses naturligvis i den flotte vækstrate, mens de andre udenrigsselskaber, som betjener Aalborg Lufthavn, herunder KLM, Turkish Airlines, Norwegian og spanske Vueling også bidrager med flotte tal”, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Chartertrafikken bød også i april i år på flot fremgang med 10.256 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i april i år mod 8.062 i april 2014. En fremgang på 27,2 procent.

”Chartertrafikken er kommet godt fra start her i april. I maj kommer der endnu mere trafik – generelt større sædeudbud og nyheden Lesbos, så det tegner godt,” siger Søren Svendsen.

Aalborg Lufthavns største rute, indenrigsrute til Københavns Lufthavn, gik igen i april i år tilbage i forhold til samme måned sidste år. 66.154 fløj til og fra Aalborg Lufthavn mod 74.375 i april sidste år, en tilbagegang på 11 procent.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

Be the First to Comment!

Notify of
avatar
wpDiscuz