700.000 Norwegian-passagerer mellem Danmark og USA

2

norwegian-B787-dreamliner-2LUFTFART: Nye USA-ruter fra København, lover Norwegians koncernchef. Siden 2013 har selskabet haft 700.000 rejsende mellem USA og Danmark.

Turisterne strømmer til Danmark pga. nye lavprisruter. Ifølge Jyllands-Posten steg antallet af udenlandske turister 27 pct. i første kvartal af 2016 og særligt amerikanere valfarter til Danmark.

Ifølge avisen har 20 pct. flere amerikanere overnattet i Danmark i årets tre første måneder.

Og i fremtiden bliver dette tal større, hvis det står til Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos. Selskabet har allerede otte ruter mellem USA og Danmark. Allerede nu har godt 700.000 passagerer fløjet på USA-ruterne fra København siden starten i 2013.

”USA-ruterne til København er godt fyldte. På mange har vi 30 pct. amerikanske rejsende, mens vi på enkelte af USAs vestkyst-ruter er oppe på omkring 50 pct.”, siger Bjørn Kjos og tilføjer: ”Inden for de næste fire år har vi firedoblet vores langdistanceflåde til 42 Boeing B787 Dreamliners. Det betyder, at vi kommer til at åbne mange nye ruter til nye kontinenter og destinationer, som i dag er uservicerede fra bl.a. København. Dette er blot begyndelsen.”

Norwegian har i dag ni langruter mellem København og USA og Asien (Bangkok er eneste rute til Asien).

Norwegian flyver i dag fra København til New York (JFK) med fire ugentlige afgange. Til Los Angeles tre gange om ugen, mens der til Fort Lauderdale er to og en om ugen fra København til Boston, Las Vegas, Orlando, Puerto Rico og Skt. Croix (De Amerikanske Jomfruøer).

Norwegian har over 26 millioner passagerer om året.

DEL ARTIKLEN
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

2 Comments on "700.000 Norwegian-passagerer mellem Danmark og USA"

Notify of
avatar
Ole Hansen
Ole Hansen

Den luskede chef Bjørn Kjos fortæller ikke at Norwegians kæmpe gæld er ved at være et problem for selskabet. Kilde: Norwegians regnskab.

Leif
Leif

Ole Hansen, dette var et innlegg om Norwegians USA ruter fra Danmark. Ikke om selskapets gjeld eller egenkapital. Men den luskende SAS-ansatte, Ole, klarer ikke å akseptere Norwegians suksess, som så mange andre danske SAS-ansatte.

wpDiscuz