70.000 USA-passagerer mister fly

Passengers queue to go through security checks at the departure gate at Gatwick Airport in southern EnglandLUFTFART: Mangel på sikkerhedspersonale i USAs lufthavne har indtil nu i år betydet, at over 70.000 passagerer fra giganten American Airlines ikke nåede flyet og at 40.000 stykker bagage ikke kom med.

Den meget omtalte mangel på personel hos Transportation Security Administration (TSA), der står for sikkerhedskontrollen i USAs lufthavne, har foreløbig i år betydet, at 70.000 rejsende med Oneworld-medlemmet American Airlines ikke nåede deres fly og at 40.000 stykker af deres bagage blev agterudsejlet.

Det fortalte en af selskabets topdirektører forleden ved en høring i den amerikanske kongres om problematikken.

I flere USA-lufthavne anbefales nu, at de rejsende møder op to til tre timer før afgang – også på indenrigsflyvninger. Dermed skal de bruge længere tid i kø end på selve flyvningen.

Ifølge TSA-chef Peter Neffenger skal TSA denne sommersæson scanne 740 mio. flypassagerer, næsten 100 mio. flere end sidste år. Mens TSA i 2013 havde over 47.000 sikkerhedsbetjente faldt tallet sidste år til 42.000 – mens antallet af flypassagerer steg 15 pct.