VisitDenmark skal have ny pressechef

Mikkel Thrane.

Mikkel Thrane.

TURISME: Efter to år stopper VisitDenmarks pressechef. Han har tidligere været fem år i SAS. Nu har han fået stort nyt job som international pressechef uden for rejsebranchen.

Mikkel Thrane er uddannet journalist og har en bachelor fra politstudiet ved Københavns Universitet. Inden han kom til SAS som pressechef for Danmark i 2008, var han journalist på Berlingske, til han blev kommunikationsrådgiver i Politiets Efterretningstjeneste.

I går skrev Mikkel Thrane om sit nye job hos Danfoss på Facebook: ”Jeg glæder mig meget til mine udfordringer i en fantastisk spændende virksomhed, selv om det er trist at sige farvel til gode kolleger i VisitDenmark. Og ja, der bliver lidt pendling mellem Sønderborg og København.”

Mikkel Thrane afløser 1. juni Lasse Bastkjær Jensen, som er blevet kommunikationschef i Danmarks Radio.