’Vi er klar til at tage kampen op’

Jesper Rungholm.

Jesper Rungholm.

LUFTFART: DAT viger ikke fra Sønderborg og har netop nået den højeste belægning på ruten siden starten sidste år, oven i købet med plus på bundlinjen.” Ligner indtil videre ikke en priskamp,” siger direktør Jesper Rungholm.

Som et resultat af den tilpasning, DAT har gjort på indenrigsruten mellem Sønderborg og København, var der 50 procent flere passagerer i maj end samme måned sidste år.

”Nu har man hørt så meget om, hvor svært det er at tjene penge på netop denne rute. Derfor er det glædeligt, at vi nu også har plus på driften,” siger indehaver og direktør Jesper Rungholm.

Så er der vel ærgerligt, at I nu skal dele passagerer med et nyt selskab?

”Hvis vi skal dele de nuværende passagerer i to, giver det problemer. Vi har forstået, at Alsie Express regner med at kunne tilføre nye passagerer. Holder det, er der vel ingen grund til at frygte konkurrence.

Frygte gør vi heller ikke alligevel. Skal man undgå at pine hinanden ned, skal vi helst ikke ud i en priskrig. Som jeg hører det, så bliver Alsie Express startpriser 495 kr. hvor vi tager 499 kr.”

Fra august går vi efter sommerferien igen ind med fire daglige afgange med Saab 340 med 32 pladser. Et fortræffeligt fly til netop en sådan rute. Vi ved også, hvor vigtigt det er at have en høj punktlighed. Vi har i maj holdt 95,5 procent og gennemført 99,4 procent af alle afgange.”