USAs ambassadør kiggede på valgkamp

2
Fra debataftenen på Crowne Plaza, fra venstre Karin Gert Nielsen, ambassadør Gifford og ordstyrer Erkan Özden. Foto: Preben Pathuel.
Fra debataftenen på Crowne Plaza, fra venstre Karin Gert Nielsen, ambassadør Gifford og ordstyrer Erkan Özden. Foto: Preben Pathuel.

TURISME: USAs ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, deltog tirsdag i ”vælgermøde” på Crowne Plaza-hotellet i Ørestad om USAs kommende præsidentvalg.

Næste måneds præsidentvalg i USA tegner til at blive nervepirrende. Derfor var der fyldt af spænding, da Discover America Denmark, SAS og Danish-American Business Forum tirsdag havde inviteret til ”Pre-U.S. Election Event” på Crowne Plaza med den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, som hovedperson.

Flankeret af adm. direktør for Discover America Denmark og Atlantic Link, Karin Gert Nielsen, og aftenens ordstyrer, studievært på DR, journalist Erkan Özden, igangsatte ambassadør Gifford en passioneret beskrivelse af det politiske landskab i USA. Han var selv storaktør i præsident Obamas valgkampagner.

”Som de fleste andre danskere sidder jeg jo ude på stolekanten, når jeg følger det amerikanske valg. Danskerne elsker USA som turistdestination, og konsekvenserne af valget, alt efter udfaldet, kan være svære at overskue. Netop derfor er det guld værd, at en kapacitet som ambassadør Gifford kan tage tid til at give os sit unikke syn på tingenes tilstand,” siger Karin Gert Nielsen, adm. direktør for Discover America Denmark og Atlantic Link.

I løbet af den halvanden time, hvor ambassadør Gifford var på scenen, fik han sat gang i tankerne hos publikum, der, som mange andre danskere, følger valgkampen tæt.

Blandt andet hans betragtninger om hvorfor, Hillary Clinton, der ifølge ham er den måske mest velegnede præsidentkandidat nogensinde, fortsat møder stor modstand blandt de amerikanske vælgere, gav stof til eftertanke, lyder det i referatet fra Atlantic Link, der ikke uddyber ambassadør Giffords tanker. Standby.dk deltog ikke i mødet.

Det amerikanske valg er tirsdag den 8. november.

2 COMMENTS

  1. Hillary Clinton den mest velegnede præsidentkandidat _nogensinde_? Det lyder virkelig som en sober og objektiv analyse…

  2. Mikael – Jeg medgiver at ovenstående gengivelse af hvad der blev sagt på aftenen er voldsomt sløj. Havde du været der og hørt sammenhængen havde det givet mere mening.

LEAVE A REPLY