USA advarer om terror i Europa

0
EM-slutrunden i fodbold afvikles i disse 10 franske byer – den beskyttes af 90.000 politifolk, soldater og private vagtværn.
EM-slutrunden i fodbold afvikles i disse 10 franske byer – den beskyttes af 90.000 politifolk, soldater og private vagtværn.

TURISME: EM-slutrunden i fodbold i Frankrig, Tour de France og kæmpe katolsk komsammen i Polen udgør denne sommer potentielle terrormål, advarer USAs udenrigsministerium i ny rejsevejledning for Europa.

USAs udenrigsministerium har i en ny rejsevejledning for Europa advaret om, at denne og næste måneds EM-slutrunde i fodbold i Frankrig kan blive mål for terrorister. Slutrunden spilles i 10 franske byer fra 10. juni og frem til 10. juli.

Frankrig har været i undtagelsestilstand siden 13. november sidste år, da islamistiske fanatikere dræbte 130 ved terrorangreb flere steder i Paris.

Frankrig forventer besøg af en million fodboldfans under EM-slutrunden.

USAs rejseadvarsel om Europa omfatter også cykelløbet Tour de France og den katolske kirkes ungdomsdage i sydpolske Krakow, der forventes at tiltrække 2,5 mio. deltagere. Polen er Europas største katolske land.

Storbritanniens udenrigsministerium advarer også mod mulige terrorangreb ved EM-slutrunden i Frankrig.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn