Tyskland ramt af tog-strejke

Deutsche Bahn tog tysklandTURISME: Tyskland har i weekenden været generet af en strejke hos de tyske statsbaner, Deutsche Bahn. Die Bahn har tilbudt lokomotivførerne bedre lønninger, men parterne kunne ikke enes. Efterdønningerne af strejken vil også kunne mærkes i dag, mandag.

DB har tilbudt fagforeningen GDL, at medlemmerne kan få lønforhøjelse på fem procent de kommende 30 måneder, en engangsbonus på 325 euro, samt at DB vil ansætte 200 lokomotivførere.

Strejkerne kom alligevel, for godstog fra fredag eftermiddag og for passagertog fra lørdag morgen. Begge varer til kl. 04 i dag, mandag.

Fagforeningen GDL havde forlangt årlig lønstigning på 5 pct. for lokomotivførerne og to timers mindre arbejdstid til 37 timer om ugen.

I årets første halvår havde Deutsche Bahn en milliard passagerer.