TV-serie sælger flybilletter

”Kødder du med mig,” skriver Norwegian fejlagtigt i sin Skam-annonce. Det betyder, tager du r…. på mig – der skulle have stået ”meg” og ikke mig…

TURISME: Sidste år var flyvninger mellem København og Oslo tredjestørst i Københavns Lufthavn med 1,5 mio. rejsende. 4. sæson af den norske TV-serie Skam kan ses af Yousee-kunder i Danmark. Norwegian kopierer SAS kampagne for serien – men med stavefejl.

Skam handler om det ”drittkule” teenageliv i Oslo. Fra denne måned kan Yousees danske kunder – ca. halvdelen af danskerne – se norske NRK3, der til foråret viser 4. sæson af Skam med danske undertekster.

NRK havde indtil starten af januar Skam på sin hjemmeside. Men det satte tvist om musikrettigheder stopper for i midten af januar, det skuffede danske Skam-fans, der så frem til at følge sæson 4. Men nu kommer serien på Yousee.

SAS i Danmark var først med reklame for rejser til Oslo pga. Skam og lavede socialmediekampagne for Skam. Den blev kort efter kopieret af Norwegian, der dog lavede stavefejl i sin annonce.

Her skrev Norwegian i sin Skam-annonce, der blev kritiseret på Facebook for stavefejl: ”Kødder du med mig,” det hedder på norsk” kødder du med meg.” Dritdårlig!

Det betyder, tager du r…. på mig.

SAS’ pressechef i Danmark, Mariam Skovfoged, siger til standby.dk: ”Idéen til SAS Skam-reklame opstod, da vi var flere SAS-ansatte i Danmark, der gik i panik, da nyheden kom om, at man ikke kunne se Skam uden for Norge. Vi kan se, at den er blevet taget godt imod på sociale medier og delt blandt mange af Skam-fans.”

Skam handler om elever på Hartvig Nissens skole i Niels Juels gate 56 i Oslo. Andre indspilningssteder til Skam er Skateparken i Gamlebyen, Williams lejlighed i Observatoriegata 14, baren Forest & Brown i Niels Juels gate 31, Bislett Kebab, Kaffebrenneriet i Skovveien og Radisson Blu Plaza Hotel. Flere af scenerne i Skam er optaget i St. Hanshaugen.

Turistkontoret i Oslo har oplevet stigende interesse for de steder i byen, hvor Skam er indspillet. Derfor har VisitOslo lavet en SKAM-guide i den norske hovedstad.

”Vi oplever stigende interesse for ”det ægte Oslo”, som man ser i SKAM. Samtidig oplever vi, at folk efterspørger information om de steder fra serien, der er mulige at opleve i virkeligheden,” siger Christian Lunde, adm. direktør i VisitOslo.

Fans, som vil genopleve nogle af scenerne kan bl.a. besøge Bislett Kebab, Kaffebrenneriet og Radisson Blu Plaza.

Se VisitOSLOs SKAM-guide til den norske hovedstad på visitoslo.com