Turister fyldte danske hoteller

Arkitekttegning af, hvordan det nye hotel i Fårup Sommerland kommer til at se ud.

Danmarks nyeste hotel er netop åbnet inde i Nordjyllands største turistmagnet, Fårup Sommerland. 4-stjernede Hotel Fårup til 45 mio. kr. har 51 værelser.

HOTELLER: Danske hoteller solgte i marts 62.000 flere overnatninger end samme måned sidste år, oplyser Danmarks Statistik. Væksten på 6,5 pct. er ny marts-rekord. Men der var færre forretningsrejsende.

Fremgangen sætter sig ikke spor i hotellernes bundlinjer. Samtidig med, at antallet af overnatninger stagnerede, faldt antallet af solgte værelser, oplyser Horesta.

”Det skyldes påsken i år. Den betød, at vi mistede en stor del forretningsturisterne, men til gengæld fik Danmark flere ferieturister. De bor flere på samme værelse, og derfor ser vi stigning i antal overnatninger, uden at det øger antallet af udlejede værelser,” siger Horestas formand, Jens Zimmer Christensen.

Fremgangen i antal overnatninger i marts i år på 6,5 pct. dækker tilbagegang i forretningsovernatninger på 7,6 pct. og vækst i ferieovernatninger på 25,8 pct. Især udenlandske turister øgede antallet af overnatninger 11,6 pct.

Briternes voksende interesse for Danmark fortsætter. I marts steg antallet af britiske hotelovernatninger 22 pct. sammenholdt med marts i fjor. Andre store markeder for de danske hoteller som Tyskland, Sverige, Norge, Spanien og Italien havde også fremgang.

Rusland fortsatte nedturen, men hver femte kinesiske turist fra marts 2015 var forsvundet i marts i år.