Tunesien forlænger undtagelsestilstand

Tunesien, ferieTURISME: Tunesiens undtagelsestilstand forlænges endnu en måned – efter tre terrorangreb sidste år.

Tunesien har forlænget sin undtagelsestilstand med endnu en måned til 22. marts. Undtagelsestilstanden blev indført i november sidste år, efter det seneste terrorangreb, hvor 12 omkom efter et selvmordsangreb mod en militærbus.

I juni sidste år blev 36 turister dræbt, herunder 30 britiske, i det tunesiske turistområde Sousse.

I marts blev 20 turister dræbt af terrorister, herunder passagerer fra krydstogtskib, i hovedstaden Tunis’ Bardo Museum.