To bud på nyt hotel og konferencecenter

0

aarhus-oeHOTEL: Der skal bygges nyt hotel med konferencecenter i den nye bydel, Aarhus Ø. Aarhus Kommune har fået to bud på, hvordan byens største kongrescenter skal se ud i fremtiden. Aarhus får også hostel i berygtede Gellerupparken.

Det vrimler med nye bygninger på havnen ved Aarhus Ø, og inden længe skal turister og forretningsrejsende også benytte bydelen nær vandet.

Et nyt hotel og konferencecenter skal bygges på Aarhus Ø, og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er sammen med Scandic og Aarhus kommune nu gået sammen i et team, der sidste uge afleverede det endelige bud på projektet til Aarhus Kommune.

Ifølge udbuddet skal hotel- og konferencecenteret have plads til mindst 2.000 gæster. Det skal placeres i det såkaldte Ø4-område, og vinderen af udbuddet får også køberet til de tilhørende byggefelter, hvor der både må opføres boliger og detailbutikker.

Der bliver nu et forhandlingsforløb, før vinderen af udbuddet kan udpeges. Det forventes, at byrådet i Aarhus finder vinderen i begyndelsen af 2017.

Ekstra Bladet skrev sidste uge, at Danmarks måske mest berygtede ”ghetto,” Gellerupparken i Aarhus, der fører i kategorien ‘flest dømte beboere’ på ghettolisten, får ny nabo med et hostel med plads til 49 overnattende gæster.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY