Thailand udvider opholdstilladelse

140ThailandTukTuk1.jpgThailand-Krabi_1.jpgthailand phuketTURISME: For at give turismen i Thailand endnu et pift fremad, er der med øjeblikkelig virkning indført en ekstra tilladelse til gæster fra 52 lande heriblandt Danmark.

Når en dansk turist hidtil er kommet til Thailand, bliver der automatisk med et stempel i passet givet tilladelse til at opholde sig i landet i 30 dage.

Nu kan dette ophold for en betaling i lufthavnen på 1.900 bath forlænges i yderligere 30 dage. Det er sket ud fra ønsket om at holde længere på turisterne, som efterhånden har mange forskellige formål med et ophold. Det være sig i lejede huse eller lejligheder, eller aktiv ferie, eller sportstræning. Størsteparten nøjes dog fortsat med to uger, og for dem sker der ingen ændringer.

Der er imidlertid lyssky elementer, som Thailand ikke ønsker at beholde. De har blandt andet praktiseret at rejse med bus til Cambodia og derefter komme tilbage en dag eller to senere for et nyt 30 dages ophold. Der har ligefrem været arrangeret faste busruter.

Den går ikke længere. Busruterne er stoppet, og der bliver slået hårdt ned, hvis de pågældende forsøger at komme hurtigt tilbage.