Thailand i fornemt selskab blandt førende turistlande

0

asia_s-tourism-phuketTURISME: Alt tyder på rekord antal turister til Thailand på trods af uroligheder og terror med en snes dræbte, heriblandt udenlandske turister.

De færreste vil benægte, at et ferieophold i Thailand er noget nær toppen af, hvad man kan opleve rundt om i verden. Ikke mindst i den europæiske vinter, som nu står for døren. Spændende storby som Bangkok og herlige badestrande og sol mod syd og bjerge mod nord.

Derfor var der også frygt for, at turisttallet ville dale i forbindelse med terrorangreb i to tilfælde i år, senest med 20 dræbte lige midt i Bangkok omkring et tempel tæt på det tidligere Erawan Hotel.

Sådan ser det ikke ud til at gå. Baseret på de seneste opgørelser, tegner besøgstallet i år for første gang at nå over 30 mio. turister. Det var 28,8 mio. sidste år.

Dermed bliver Thailand placeret blandt de fem lande i verden, som alle officielt har mere end 30 mio. turister på årsbasis. Det drejer sig om Frankrig, Kina, USA, Spanien og Tyrkiet.

Samtidig siger turistorganisationen, at bookingerne til de kommende måneder tegner særdeles lovende.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn