Tapasspisested i Københavns Lufthavn

0
Kenn Husted, til højre, i det nye spisested i Københavns Lufthavn.
Kenn Husted, til højre, i det nye spisested i Københavns Lufthavn.

LUFTHAVNE: Paté Paté Winebar & Tapas er netop åbnet i Københavns Lufthavn som dens 35. spisested. Det nye spisested i transithallen ligger tæt på sikkerhedskontrollen.

“Gastronomien i København har i den grad været med til at sætte Danmark på verdenskortet, og det skal selvfølgelig skinne igennem i lufthavnen,” siger Lise Ryevad, chef for lufthavnens airport sales.

Bag Paté Paté Winebar & Tapas står Kenn Husted, der med sine otte restaurationer er en af Københavns ti største restauratører og kendt for sit enkle koncept og uhøjtidelige atmosfære.

I køkkenet i det nye spisested er to kokke med en fortid på de spanske Michelin-restauranter elBulli og Arzak samt Københavns Era Ora.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY