Stort rykind til Stand By Lounge

0
Vinderne af præmierne ved Stand By-loungen i går, forrest fra venstre, Helle Lydum Pedersen, Patrick Menzies og Christina Bengtsson. Stående fra venstre: Jens Zimmer Christensen, Henrik Specht, Mads V. Olesen, Carsten Østberg, Ole Egholm, direktør Claus Hegelund Bruun fra Best Western Hotel City, og Lars Dissing.
Vinderne af præmierne ved Stand By-loungen i går, forrest fra venstre, Helle Lydum Pedersen, Patrick Menzies og Christina Bengtsson. Stående fra venstre: Jens Zimmer Christensen, Henrik Specht, Mads V. Olesen, Carsten Østberg, Ole Egholm, direktør Claus Hegelund Bruun fra Best Western Hotel City, og Lars Dissing.

TURISME: Best Western Hotel City ved Kgs. Nytorv i København havde i går påtaget sig værtskabet for årets sidste Stand By Lounge.

Der var atter god deltagelse, da Stand By i går havde indbudt til årets sidste Stand By Lounge. De holdes typisk en gang i kvartalet, og deltagerne er primært på beslutningstager-niveau.

Lounge-arrangementerne har ingen dagsorden, her er der bare mingling mellem deltagerne. Stand Bys adm. direktør, Stig Thygesen, bød i en kort tale velkommen og ønskede deltagerne en god jul og et godt nytår.

Best Western Hotel City i Peder Skrams Gade havde meldt sig som vært for gårsdagen Lounge-arrangement, som omkring 40 aktører fra rejsebranchen havde tilmeldt sig. Det er i øvrigt på dette 3-stjernede hotel, at garderhusarerne overnatter i forbindelse med opgaver for kongehuset.

Hotellets direktør, Claus Hegelund Bruun, havde ud over mad og drikke bl.a. sørget for en række gode præmier fra hotellets leverandører og samarbejdspartnere.

Der var skønhedsprodukter fra Rituals, en ”Goodie-kurv” samt vin fra Laudrup Vin & Gastronomi, to gavekort til Restaurant Koefoed, gavekort til The Standard Jazzclub og til Montmartre Jazzclub samt gavekort til Best Western Hotel City med overnatning i deluxe værelse med morgenbuffet.

Vinderne af de flotte præmier blev skandinavisk chef for Brussels Airlines, Helle Lydum Pedersen, Patrick Menzies, direktør for danske Airline & Travel Marketing, der i Norden repræsenterer Air Canada, Cathay Pacific og South African Airways, chef for corporate clients hos Falck Global Assistance, Christina Bengtsson, Jens Zimmer Christensen, Horestas bestyrelsesformand, Henrik Specht, general manager hos charterselskabernes brancheforening, RID (Rejsearrangører i Danmark), Mads Vestergaard Olesen, adm. direktør for Strömma, der bl.a. har kanalbådene i Københavns Havn, salgsdirektør Carsten Østberg fra Comet Consular Services, Ole Egholm fra Dansk Brancheanalyse og landechef Lars Dissing fra Avis Biludlejning.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn