Stor vækst mellem København og London

0

london heathrow lufthavn fly passagererLUFTFART: I årets første måned var der 25 pct. flere rejsende mellem København og London-lufthavnene i forhold til samme måned sidste år. Københavns Lufthavns 10 største ruter så næsten alle stigninger i januar.

De 10 største destinationer var i januar i år fra Københavns Lufthavn: London-lufthavnene med en vækst på 25 pct., til over 168.000, Stockholm gik frem med næsten 17 pct. til 120.000, fulgt af Oslo (110.000, plus 9,5 pct.), Aalborg 65.000, plus 6,1 pct. og Amsterdam til 62.300, et plus på 4,2 pct. i forhold til januar sidste år.

Det nærmest eneste fald kom på ruten mellem Københavns Lufthavn og Paris, der havde 54.700 rejsende, et fald på 3,2 pct.

Der var også vækst på Helsinki, der sidste måned havde 51.200 rejsende, et plus på 2,8 pct., Frankfurt fulgte efter med 43.300 passagerer, en fremgang på 2,8 pct., fulgt af Berlin med 39.700 passagerer i januar i år, et plus på 6,7 pct., mens Istanbul som nr. 10 havde 37.300 rejsende, et beskedent minus på 0,1 pct.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn