Større risiko med udenlandsk besætning

norwegian b787 dreamlinerLUFTFART: Forslag om ny norsk lovgivning med lettere adgang til, at f.eks. Norwegian kan bruge udenlandske besætningsmedlemmer, giver debat om flysikkerhed.

Fagforeningen Norsk Flygerforbund og det norske LO mener, at den foreslåede norske lovændring truer flysikkerheden.

I marts besluttede den norske regering at ændre reglerne, så det ikke længere vil være nødvendigt med arbejdstilladelse for at arbejde på norske fly i international trafik. Det udløste protester fra Norsk Flygerforbund og LO overfor det norske transportministerium, Samferdselsdepartementet.

”Lovforslaget vil ikke sikre god sikkerhedskontrol af ansatte fra tredjeverdenslande,” siger formand for

Norsk Flygerforbund, Yngve Carlsen, til E24.no og tilføjer: ”Som lovændringen er opbygget, har de nationale myndigheder ansvaret for at give sine statsborgere i luftfart adgang til et såkaldt kritisk sikkerhedsbegrænset område, et CSRA, i en lufthavn. For at få adgang til CSRA-områder må personerne gennem et grundigt myndighedscheck, herunder fra politiet. Men bruger norske flyselskaber besætningsmedlemmer fra tredjeverdenslande, har norske myndigheder ikke adgang til at gennemføre disse sikkerhedscheck.”

Fra Norwegian siger presseansvarlig Charlotte Holmbergh Jacobsson i mail til E24.no, at flyselskabet ikke kan genkende disse krav.

Og Samferdselsdepartementet siger, at de ikke ser kravet om udenlandske besætningsmedlemmer vil sætte flysikkerheden i fare.