Star Alliance får nyt medlem

Avianca Airbus A319LUFTFART: Verdens største alliance af flyselskaber, Star, får også Avianca fra Brasilien med – selskabet optages officielt i slutningen af næste måned. Dermed har Star atter et medlem i Brasilien. Avianca Brazil er datterselskab til Avianca fra Columbia.

Star Alliance har ikke haft et medlem fra Brasilien siden flyselskabet TAM i 2014 skiftede til Oneworld-alliancen.

Med Avianca fra Brasilien ombord kommer Star Alliance op på 28 medlemmer. Alliancen åbnede i 1997 med blot fem medlemmer: Air Canada, Lufthansa, SAS, Thai Airways og United.

I dag har medlemmerne af Star Alliance i snit 18.500 daglige flyvninger mellem 1.321 lufthavne i 193 lande.