Stærkt besøg på sommer-web

SAS, Københavns Lufthavn, flyVOR EGEN VERDEN: Selv om juli traditionelt er agurketid, nåede besøgstallet på standby.dk meget tæt på 100.000 i feriemåneden. Sidste uges tophistorie handlede om det urimelige i den måde, man opgør, hvornår et flyselskab er sikkert.

Når mediebranchen med aviser og hjemmesider går ind i juli, er de fleste i dyb tvivl om, hvad de dog skal holde forretningen i gang med. Nyhederne er få og små, og ens kilder er taget på ferie.

Man kunne jo også vælge lidt opdyrkende journalistik alligevel og så håbe på, at der sker noget ude i verden. Med begge dele i bagagen nåede vi på standby.dk i juli op på 99.960 besøg. Tættere på at runde de 100.000 kunne vi næsten ikke være.

På sidste uges top 10 liste var toppen ”Tåbelig statistik om flyulykker”, hvor man blandt andet placerede SAS langt nede på listen bl.a. på grund af Milano-ulykken, som selskabet ikke havde en chance for at undgå.

På andenpladsen kom historien om, hvordan en gymnasieklasse fik 100.000 for forsinkelse med SAS via AirHelp, mens tredjepladsen handlede om, hvordan det først og fremmest rammer Aeroflot, hvis der bliver boykot af fly over Sibirien.

Top 10 listen, som de mest læste, var: 1. Tåbelig statistik om flyulykker, 2. SAS informerede ikke forsinkede passagerer, 3. Russisk boykot dyrt for Aeroflot, 4. Guldkort for en billet til Houston, 5. Godt tilbud fra Lars Larsen (klumme), 6. Stand By og TGG går sammen, 7. Konkurrencemyndighed ind i hotelportaler, 8. SAS er ikke nogen landskamp (klumme), 9. Turisme på vrangen og 10. Rotter om bord i fly.