Sri Lanka smider tatoveret turist ud

2019/08/defaultmain.jpg

TURISME: Buddhisme skal tages alvorligt på Sri Lanka – engelsk kvinde med Buddha-tatovering er anholdt og skal nu udvises.

Ifølge politiet på Sri Lanka blev 37-årige Naomi Michelle Coleman anholdt i landets hovedlufthavn efter sin ankomst fra Indien. Årsagen til anholdelsen var at hun med sin Buddha-tatovering på højre arm havde ”såret andre menneskers religiøse følelser.”

Buddhisme er Sri Lankas primære religion og f.eks. tatoveringer med Buddha anses som stærkt krænkende.

Efter sin anholdelse blev Coleman fremstillet for en dommer, der beordrede hende deporteret fra landet.

Sri Lanka har flere gange hældt turister ud af østaten for at have haft Buddha-tatoveringer.