Speciel jumbojet til Skandinavien

0

Iron Maiden ED FORCE ONETURISME: Heavyrock-gruppen Iron Maiden er på verdensturné et halvt år. Gruppen flyver i en Boeing B747 med forsangeren som kaptajn. Fra denne uge kommer turneen til Oslo, Gøteborg og Herning.

Med forsanger i Iron Maiden, Bruce Dickinson, som kaptajn på en Boeing B747-400, er bandet i gang med verdensturné, der begyndte i marts.

Jumbojetten har tidligere tilhørt Air France, men ejes nu af islandske Air Atlanta Icelandic.

I eftermiddag kl. 16.55 ankommer Iron Maidens fly, Ed Force One, efter planen i Oslo Lufthavn. Iron Maiden giver koncert på Telenor Arena på onsdag.

Bruce Dickinson er både sanger i Iron Maiden og flykaptajn, senest for en Boeing B747 jumbojet. Bandet startede til marts sin nye verdensturne, Book of Souls, der besøger 35 lande. I alt skal Iron Maiden under verdensturneen flyve over 88.000 km.

Sympatiske Bruce Dickinson, som standby.dk har mødt, har tidligere fløjet Iron Maiden rundt i en Boeing B757. Han siger: ”Da muligheden opstod for, at vi hos mine venner i islandske Air Atlanta kunne leje en B747, slog vi til. På en B747 kan vi have vores 12 tons udstyr.”

Turneens første koncert er i Fort Lauderdale i Florida. Turneen besøger bl.a. Asien, Australien og New Zealand, Nord- og Sydamerika samt Europa. 21. juni spiller Iron Maiden i Boxen i Herning, hvor jumbojetten formentlig lander i Karup, oplyses det til standby.dk

Iron Maiden har onsdag i denne uge koncert i Telenor Arena i Oslo og på fredag på Ullevi Stadion i Gøteborg.

Når Iron Maidens B7748 Ed Force One flyver, kan den følges på flightradar24.com ved at indtaste flyets registrering, TF-AAK, eller dets flynummer: CCC666.

 

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn