Spanien suspenderer Franco-artikel

Juan Francisco Cervero.

Juan Francisco Cervero.

TURISME: Mandag var de tre jurymedlemmer i ”Spanien i Ord” samlet på Den Spanske Stats Turistbureau for at vælge en vinder. Af de 32 artikler som har deltaget i konkurrencen, valgte juryen tre ud til en finale, hvor artiklen med flest stemmer blev foreslået som vinder af ”Spanien i Ord 2014,” men vinderen blev afvist.

”Indholdet af den foreslåede artikel omhandler Franco-regimet, et meget følsomt emne i Spanien. Af denne grund kan Den Spanske Stats Turistbureau ikke påtage sig ansvaret for kåringen af denne artikel, som vinder af Spanien i Ord 2014. Det er derfor med beklagelse at vi ser os nødsaget til at suspendere arrangementet samt præmieoverrækkelsen”.

”Vi takker de journalister som har indsendt deres artikler, samt de tre medlemmer af juryen et godt samarbejde”, skriver  Juan Francisco Cervero, direktør for Den Spanske Stats Turistbureau i København.

Sidste år blev konkurrence vundet af artiklen “Ferie på den lille og den store klinge” af journalist Milla Mølgaard, og publiceret i Politikens rejsetillæg.

Dommerpanelet består i år af ejer af Havas Media, Johnny Twile, formand for Foreningen af Danske Rejsejournalister, Anne Vibeke Isaksen, samt adjunkt på Copenhagen Business School Kristian Anders Hvass.