Sorte bokse er hos Malaysias eksperter

cockpit-voice-recorderOPKLARING: Kan være nøglen til en opklaring af, hvad der egentlig skete. – FCK skal spille i Ukraine i næste uge, men kan hverken få fly eller forsikring og kræver flytning.

De sorte bokse, som kan rumme forklaringen på nedskydning (eller anden grund til ulykken), blev i nat overdraget til en række eksperter fra Malaysias sikkerhedsmyndigheder.

Det skete ved et officielt pressemøde, som sluttede med, at oberst Mohammed fra Malaysias sikkerhedsråd med en bemærkning om de problemer, som allerede er med et andet flystyrt. ”Vi har ikke fundet de sorte bokse fra MH 370, så vi er glade for at have fået disse.”

Nu skal eksperterne i gang med at tyde indholdet. Den ene er Cockpit Voice Recorder, som gengiver, hvad der er sagt i cockpittet indtil sidste øjeblik. Den anden er Flight Recorder, som handler om flyets operation og bevægelse. Hvis de er i god stand, vil meget blive opklaret.

Herhjemme er der opstået et akut problem for FCK, som i en kvalifikationskamp til Champions League skal til Ukraine i næste uge og spille i byen Dnipropetrovsk, der kun ligger 200 km. fra, hvor flyet blev skudt ned.

Ingen af charterselskaberne vil flyve til det område, men endnu i går var det muligt via Wien eller Istanbul, men nu er der også problemer med forsikring til det risikofyldte område.

FCK og Dansk Boldspil Union har protesteret og krævet kampen flyttet. Afgørelsen træffes i dag.