Som brødre vi dele

3
Ejvind Olesen
Ejvind Olesen

WEEKENDKLUMME: Hvis man ikke vidste, hvor svært det er at drive et flyselskab ejet af flere lande, så blev det endnu en gang understreget med pilotstrejken i tre lande og fire forskellige fagforeninger. – En rationel opdeling uden skelen til nationalitet er idealet, men kan man det, når man er fælles om noget?

Af Ejvind Olesen     

Gennem årene har det kostet SAS en bondegård at fragte flypersonale rundt til opgaver i de tre lande, Danmark, Norge og Sverige, fjernt fra det sted de selv boede. Den form for passiv overførelse har været nogle af de velerhvervede rettigheder i de mange separate aftaler mellem et større antal fagforeninger blandt såvel piloter som kabinepersonale.

Det seneste store opgør fandt sted under november-krisen i 2012. For piloternes vedkommende var det kun opgaverne på langruterne, der forblev ved den oprindelige opdeling fra selskabets start med 3/7 til Sverige og 2/7 til Danmark og Norge.

Sådan er det den dag i dag (for piloterne men ikke mere for kabinepersonalet) og flere stiller med jævne mellemrum spørgsmål ved, hvorfor SAS fortsat betaler en sådan ekstra udgift, som konkurrenterne ikke har. Hvorfor skal en pilot som bor i Tromsø eller Luleå ned til København for at flyve til New York?

Et problem som fik et helt andet aspekt end det økonomiske i forbindelse med den nys overståede strejke med norske piloter. Mange af de vigtige langruter fra København blev aflyst, fordi de var bemandet med mindst èn norsk pilot, som blev udtaget til strejke.

Problemet kunne være undgået med en anden skemalægning uden norske piloter. Men et allerede lagt skema må ikke ændres, når først strejken er brudt ud.

Reglen er ikke så kostbar, som den har været. Nu er piloten ikke tiltrådt før han melder sig i Oslo eller i Stockholm, alt efter hjemland, hvis han skal flyve fra København. Og skemaet inkluderer ikke mere hotelophold i København med mindre, der er tale om en afgang i den årle morgen, og det er sjældent tilfældet.

Er det så en retfærdig løsning omend den er fordyrende? Ja, vi er trods alt fælles om flyselskabet i de tre skandinaviske lande. Vores ejerandele er i dag 21,4 procent til Sverige og 14,3 procent til Danmark og Norge.

Danmark har den geografiske fordel, at de flere langruter udgår fra København, og derfor er de fleste af den slags jobs her i landet. Der er dog sket en bredere fordeling end tidligere med en hel del ruter, som udgår fra Sverige.

De betjenes nu af svenskere, og enkelte udgår fra Norge med norsk besætning. Men helt går det ikke op efter aftaler og senioratet. Derfor får nordmændene jobs ud af Danmark.

Når man er fælles om noget, er det vel rimeligt, at man deler som brødre. Så kunne man måske også forvente, at man deles om en ny overenskomst og ikke forlænger pinen med strejke, så det går ud over sagesløse passagerer.

Hvis personaleorganisationerne ikke indser det i tide, kan politikerne meget vel miste tålmodigheden. Og da er SAS på helt andre hænder i løbet af kort tid.

God weekend

3 KOMMENTARER

  1. Forretningsmodellen hvor det er 3 lande som er ejere og som skal dele rovet samt det faktum at SAS stadigt er medarbejderkontrolleret, må ophøre hvis SAS skal overleve eller overtages af noget andet.

  2. Nu er vi ganske mange SAS folk som hellere end gerne så at de tre stater var ude af billedet som ejere.
    Hvis SAS skal have en konkurrence dygtig fremtid, gælder det om at slippe af med en bestyrelse bestående af inkompetente politikere som kun tænker på hvad der gavner deres egne befolkninger mest, og dem selv personligt ikke mindst. SAS burde have været privatiseret for 25 år siden da Carlzon ville det.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn