Skåne byder danskere til bords

1

Skåne Gastro Week Snapphane restaurantGASTRONOMI: Otte restauranter i Malmø og Helsingborg prøver nu at tiltrække danskere på den anden side af Sundet til den første Skåne Gastro Week 8. – 17. maj. Madbilletten med tre retter koster 250 kr. – og der er ikke kun ”Skåne-kost” på menuen…

Skåne er de seneste år trådt ind på den internationale gastroscene. Regionen længe har budt på nærproducerede fødevarer, traditionelle specialiteter og internationale varianter, men det er første gang, at Michelin har strøet stjerner ud over området, som 2015-udgaven netop har gjort.

Nu slår Skåne for første gang dørene op for en Gastro Week særligt for danskerne. Skånes første Gastro Week ligger 8. – 17. maj på otte skånske restauranter i Malmø, Helsingborg og Skanör-Falsterbo til priser langt under det normale.

Blandt de deltagende restauranter er Brødrene Vollmer, der netop har modtaget en Michelin-stjerne for deres restaurant Vollmers, deltager med to restauranter, Sot og Snapphane. Sture i Malmø, der netop er blevet belønnet med en Bib Gourmand i Michelin-regi er også på listen. Og ’Kitchen and Table’, der ligger i både Malmø og Helsingborg, og tilbyder et helt nyt fine-dining koncept, er også med.

”Der sker virkelig meget på madfronten i Malmø og Skåne. Det er det, vi vil vise danskerne med Skåne Gastro Week”, siger Ebbe Vollmer, køkkenchef på restaurant Vollmers.

”Skåne Gastro Week kombinerer det bedste fra den skånske gastroscene. Planen er, at eventen bliver tilbagevendende, for danskerne elsker at tage turen over sundet for en weekend eller en enkelt aften, og Gastro Week er en god måde at snuse til det skånske køkken på og samtidig få virkelig meget for pengene”, siger Anna Kron Boysen, PR-manager hos VisitSweden i Danmark.

Madbilletter med tre retter koster 250 kr. – de kan købes via hjemmesiden: lidtmere.dk/events?cat=943

1 KOMMENTAR

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn