SAS tog revanche

Content_SAS_Operation_140827ONSDAGSKLUMME: SAS tilbyder fra næste år en stigning på 25 procent af trafikken mellem København og New York og har særligt businesstilbud klar fra november.

Af Ejvind Olesen

Næppe havde vi i går her på siden fastslået, at fremgangen i Arlanda i Stockholm er bedre end i København, og i en række kommentarer fra læserne udtrykt i kritik af såvel SAS som Københavns Lufthavn, før SAS satte en afgørende trumf ind

Ved at flytte PrivateAir fra den sårede rute Stavanger- Houston til aften – og natflyvning mellem København og New York.

Det er en ombygget Boeing 737, en tilsvarende som også har været leaset til Gulf Air på strækningen mellem Bahrain og København, og bl.a. for Lufthansa mellem New York og Düsseldorf. I elegant og luksuriøs udgave med kun 44 businessclass sæder.

Samtidig udvider SAS på ruten mellem København og Stavanger til en større flytype. Sagt på en anden måde: Nu er det i København det foregår.

PrivateAir er et anerkendt schweizisk flyselskab, og SAS har leaset det pågældende Boeing 737 med to år tilbage endnu.

Det ville faktisk være spændende at se om ikke, der kunne have været økonomi i at blive ved med at flyve med en sådan type udelukkende businesstrafik. Nu er meningen, at kabinen skal indrettes på en helt anden måde fra januar til 20 business sæder og 60 Go- sæder.

Dermed forsvinder særpræget. Og bortset fra, at det er mindre end de øvrige langdistancefly i SAS, er servicegraden den samme. De giver selvfølgelig bedre fleksibilitet på en rute, som måske ikke om sommeren har passagerer nok til to store langdistancefly.

Men den nuværende konfiguration er unægtelig mere spændende.

Som da jeg i sin tid var med flyet fra Newark. Ved afgangen fra USA gjorde man noget større ud af det end det egentlig var. Man kunne næsten se på passagererne, at de følte sig lidt hævet over de almindelige businesspassagerer til Frankfurt. Det var også det, de talte om oppe i kabinen.

På det tidspunkt var business-class også lidt bedre hos PrivateAir end på en almindelig Boeing 747 hos Lufthansa. Det er ikke tilfældet i dag med den nye business-class på SAS Airbus 330/340.

Det kunne være spændende at se flyet i den nuværende version et helt år markedsført som ”natflyet fra Newark til Europa”.

Men på vegne af de mange, der beklagede sig i går, tak for nyheden i dag.