SAS sortlister passager

3

sas airbus a330-300 enhancedLUFTFART: SAS sætter 50-årig mand, der forleden fik 30 dages ubetinget fængsel for bombetrussel mod SAS-fly til København, på listen over uønskede passagerer.

”Sikkerhed er vores vigtigste prioritet, og en bombetrussel tager vi meget alvorligt. Vi passer på vores passagerer og ansatte. Derfor ønsker vi ikke passageren på vores fly fremover.”, siger SAS pressechef i Danmark, Mariam Skovfoged, til standby.dk

Udtalelsen kommer efter den 50-årige mand fra Litauen forleden i Københavns Byret fik 30 dages ubetinget fængsel for at true med at bombe SAS, hvilket han benægtede. Han havde siddet 30 dage i varetægtsfængsel inden retssagen, så han kunne forlade Danmark – hvor han nu har indrejseforbud i seks år.

Hændelsen skete i august på et SAS-fly fra Shanghai til København. Manden blev meget beruset under flyvningen, og da kabinebesætningen satte proppen i, kom han angiveligt med truslen om at bombe SAS.

I retten fortalte SAS-stewardesse ifølge Ritzau, at den litauiske passager var vred og mente, at han fik dårlig service. ”Han sagde, ved du, hvad jeg kan gøre? Jeg kan betale en million dollars og bombe SAS,” sagde stewardessen, der af manden blev kaldt for en svensk ”bitch.”

SAS pressechef i Danmark, Mariam Skovfoged, vil ikke oplyse om SAS har liste over uønskede passagerer, men siger: ”I flybranchen har vi fælles interesse i, at der ikke kommer folk ombord, som kan være til fare for sikkerheden. Derfor har vi en god dialog med andre flyselskaber.”

SAS havde i sidste regnskabsår 28,1 mio. passagerer.

3 KOMMENTARER

  1. Helt rätt.
    Tycker dessutom att SAS bör arbeta proaktivt.
    Detta genom att förbjuda alla personer med utomskandinaviskt härkomst ombordstigning.
    Egentligen så borde bara rågblonda skandinaviska män i åldersspannet 68-73 år få flyga med SAS.
    Då reducerar man risken för attentat ytterligare.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn