SAS piloter stopper strejke

0

sas flyaflysningerLUFTFART: SAS og Svensk Pilotförening blev i går enige om ny etårig overenskomst, der afslutter den fire dage lange strejke, som gav over 100 aflysninger og ramte over 100.000 passagerer. Der går op til et døgn før trafikken er normaliseret.

Piloterne får bl.a. en lønforhøjelse på 2,2 pct. – det samme SAS startede med at tilbyde, da forhandlingerne begyndte i april. Piloterne har fået en række indrømmelser, herunder det vigtigste for dem, en fælles lønskala for SAS-piloter i Sverige.

SAS oplyste i går, at det vil tage cirka et døgn, før trafikken er normaliseret. Mange fly står f.eks. nu i ”forkerte” lufthavne i forhold til trafikprogrammet, så der vil også blive mange aflysninger i dag.

SAS vil bl.a. navnlig have stor fokus på at få strandede chartergæster hjem – SAS har også flyvninger for svenske charterrejsebureauer

SAS koncernchef, Rickard Gustafson, vil endnu ikke give et bud på, hvor meget strejken, der begyndte fredag aften, har kostet flyselskabet.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn