SAS på jagt efter endnu to regionalfly

jet-time-atr-fly-SASLUFTFART: Opsigelsen af aftalen med Cimber betyder, at der bliver brug for to turbopropfly mere. – 17 piloter var allerede kaldt hjem fra foråret.

Tiden efter opsigelsen af aftalen med Cimber A/S med de fire CRJ-fly, som betyder, at selskabet lukker fra april næste år, skaber efter al sandsynlighed behov for mindst to nye ATR-fly i SAS-flåden til næste sommer.

Flere af de ruter, som Cimber har fløjet, betjenes i stedet af Airbus A319 fra SAS` egen flåde, såsom ruterne fra København til Hamburg, Luxembourg, Aberdeen og Leeds. Der er en risiko for, at det er mere end ruterne har brug for, men det kommer an på efterspørgslen. Der bliver tale om en fordobling af antal flysæder.

Andre af ruterne får givetvis turbopropfly, moderne ATR 72-600, som de otte fra Jettime. Det er næppe nok. Der bliver brug for mindst to mere, men hvem der skal flyve dem, har SAS endnu ikke afgjort.

De 17 piloter, som indtil april sidder på Cimber-flyene, kommer tilbage til SAS. En afgørelse, som længe har været besluttet og meddelt Cimber, fordi der er brug for piloter i den ekspansion, SAS har planlagt.

Hvis kontrakten med Cimber var kørt videre, skulle Cimber selv have bemandet flyene med egne piloter.