SAS klar med ny hjemmeside i Danmark

    0
    Eivind Roald.
    Eivind Roald.

    LUFTFART: Som led i SAS’ store investering i digitale løsninger, lancerer selskabet nu ny hjemmeside – i første omgang i Danmark. Næste år følger Sverige og Norge.

    Den nye hjemmeside er ifølge SAS hurtigere, mere fleksibel og giver kunderne en mere personlig og smidig oplevelse.

    Den nye sas.dk er udviklet og designet på baggrund af feedback fra de rejsende. Den opdaterede hjemmeside har flere nye funktioner, der gør bookingen mere brugervenlig og rejseoplevelsen mere personlig, melder SAS.

    ”Vi ved, at tid er afgørende for vores rejsende, og derfor fortsætter vi med at videreudvikle og styrke digitale løsninger, som gør rejsen enklere og mere smidig. Derfor er vi glade for nu at kunne præsentere en ny mere brugervenlig og personlig hjemmeside,” siger Eivind Roald, kommerciel direktør i SAS.

    Blandt de nye features er en ny rejsebjælke, som gør det enklere at booke og håndtere rejsen gennem ”Explore”, ”Book”, ”Check-in” og ”My Trips” sektionerne. Andre nye features er ”geolokation” og ”recent searches.”

    Herudover kan de rejsende gemme deres foretrukne lufthavn, og hvis de logger ind på hjemmesiden, vil de blive mødt af information, som er relevant for netop dem, samtidig med at deres personlige informationer, såsom telefon- og pasnummer tilføjes automatisk.

    Lanceringen af den nye hjemmeside er starten på SAS digitale platformtransformation. Mange nye features for SAS frekvente rejsende og EuroBonus-medlemmer vil komme til i det kommende år.

    ”Mere end halvdelen af vores rejsende booker deres rejse via vores digitale løsninger, og derfor er de helt afgørende del af rejseoplevelsen. Vi vil gerne give vores rejsende relevant og personlig information, når de er på farten, hvad enten det handler om, hvordan man kommer til lufthavnen, hvor lange køerne er i sikkerhedskontrollen eller information om bagage. Her kommer blandt andet EuroBonus til at spille en afgørende rolle,” siger Eivind Roald.

    I begyndelsen af næste år lanceres den nye hjemmeside i Sverige og Norge og i foråret på SAS øvrige markeder.

    SAS havde samlet sidste år over 28 mio. passagerer, i snit 1.000 daglige flyvninger og betjener pt. 127 lufthavne i 36 lande verden over.

    NO COMMENTS

    LEAVE A REPLY