SAS aktie som højdespringer

0

sas-B737-lufthavn-flyKOMMENTAR: Der er ganske vist endnu et par uger til, at SAS kommer med årsregnskabet, men op til weekenden bredte optimismen sig.

Af Ejvind Olesen

Det går da vistnok rigtigt godt for SAS i øjeblikket, eller gør det? Vi ved det faktisk ikke. Seneste melding fra ledelsen til det årsregnskab, der kommer 16. december var, at forventningen om et marginalt plus er ændret til et pænt plus.

Undervejs får vi så trafiktal for november, men de stammer fra første måned i det nye regnskabsår.

Aktionærerne tror i hvert fald på SAS, og det fik aktien til at være højdespringer på børsen i København inden weekendens lukning på 5,50 procent til kurs 15,40 kr. hjulpet af en anbefaling fra Nordea.

Der er langt til det, kursen var engang, men den er dog steget med 30 procent siden årsskiftet.

Det går helt pænt med fremgang for mange flyselskaber godt hjulpet af de lave oliepriser, men SAS skal også holde sit sparerprogram. Den seneste tids strid om noget så sekundært som et gardin på en kort strækning til New York tyder ikke på, at kabinepersonalet er parat til at gå i takt.

Helt som det er tilfældet i Lufthansa, men hidtil har vi dog undgået strejker i år. I så fald skal aktiekursen nok hurtigt vende den anden vej.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn