SAS aflyste 180 flyvninger

12

sas crj cimberLUFTFART: De nye problemer i det SAS-ejede danske produktionsselskab, Cimber, har den seneste uge betydet 180 aflysninger af SAS-flyvninger med Cimbers CRJ-fly. Det har givet flere flyvninger for underleverandører.

SAS har den seneste uge aflyst omkring 180 regionale flyvninger, der skulle være udført af danske Cimber, men Cimbers 10 Bombardier CRJ900 regional jets, der flyver for SAS, har i perioden været ude af produktion pga. inspektioner af flyenes landingsstel.

Beslutningen om midlertidigt at tage dem ud af drift kom efter ”der var antydning af problem med landingsstellet på en flyvning fra Frankfurt til København i lørdags,” siger SAS talsmand, Fredrik Henriksson, til atwonline og tilføjer: ”Efter hændelsen besluttede vi som sikkerhedsforanstaltning at inspicere alle de 10 CRJ-fly hos Cimber.”

Seks af de ti CRJ-fly hos danske Cimber forventes i dag at være tilbage i drift, mens resten skulle være klar i morgen.

For at overkomme nogle af aflysningerne har SAS indsat egne fly samt brugt underleverandører som danske Jet Time og Danish Air Transport.

Tidligere i år måtte Cimber aflyse 760 SAS-flyvninger pga. pilotmangel. SAS købte Cimber i december 2014.

12 KOMMENTARER

  1. Det er vel kun et spørgsmål om tid, inden SAS kontraherer med Egypt Air.
    Og Norwegian med Air Asia!

  2. @jakob – du rejser nok ikke så meget… men klog og dybsindig kommentar, så tak for det. Hvem har ansvaret for service hos Cimber? Cimber eller SAS? Jeg rejser en hel del og er lidt træt af at købe en billet med hvad jeg betragter som et ordentligt selskab (SAS, Lufthansa, BA etc) og så møde op til en Cimber, Jettime, Sunair osv maskine – eller en DAT ATR med litausk registrering. Til gengæld bliver man bedre til at se det med småt: “operated by…” så man kan undgå det i fremtiden.

      • Interessant kommentar, jeg som ønsker ordentlige forhold for både branchen og deres ansatte… men nu er det svært at tage bilen til Hong Kong eks. Kan du fortælle mig hvem du arbejder for, så vil jeg da gerne efterkomme dit ubehøvlede ønske.

    • Jeg rejser rigeligt til at kommentere på artiklen og din kommentar, synes jeg. Og jeg må sige at jeg ikke kan følge din tankegang. Når jeg køber en billet på SAS.dk får jeg samme oplevelse, om det er et Cimberopereret fly eller et SAS-opereret fly. det er vel kun på sin plads at SAS indlejer fly fra andre selskaber når der er problemer med deres egne fremfor at efterlade deres passagerere strandet rundt omkring i Europa. Jeg kan ikke se hvordan det havde været anderledes hvis SAS selv havde stået for produktionen af regionalflyvningerne. Specielt når SAS nu ejer Cimber 100%.

  3. Og hvor ble det av SAS-ansattes hylekor mot forsinkelser hos Norwegian? Kanske på tide og rydde opp i SAS, istedet for å skrike mot Norwegian?

  4. Det er super at læse kommentar fra en masse folk som tilsyneladende Ikke har noget kendskab til det der foregår eller indblik. Cimber er et SAS selvskab ej at forveksle med det gamle Cimber fra Sønderborg.

  5. Det er super at læse kommentarer fra personer som tilsyneladende ikke kender noget som helst til sagen!
    Som skrevet i artiklen er Cimber et SAS selskab og ikke som det gamle Sønderborg firma. Man kunne jo også bare flyve med Ryanair? Joke.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn