Så gik uge 45

0

Svinkløv Badehotel ved Jammerbugt, foto VisitNordjylland.WEEKENDMAGASIN: Flygolf for millionærer – Krokodille overlevede angreb fra dansk turist – Husk dit postnummer, eller blive brændt af.– Citatet: Når et fly styrter, er der ingen ateister om bord.

Af Ejvind Olesen

BRÆNDT AF: Det nytter ikke noget at ringe til 112, hvis man ikke kender postnummeret, hvor man opholder sig. Det viste sig med Svinkløv Badehotel, da en af gæsterne ringede og i hast sagde, at det landskendte hotel brændte. Vagthavende på alarmcentralen i Aarhus anede ikke, hvor Svinkløv Badehotel lå. Han vidste heller ikke, at der var noget der hed Fjerritslev, og han bebrejdede den skræmte hotelgæst, at hun ikke kendte postnummeret eller adressen, mens flammerne fik mere og mere fat i træværket.  – ”Kan du ikke huske postnummeret til Fjerritslev, ” lød det fra vagthavende. ”Når man skal have fat i brandvæsenet, skal man da vide, hvor man er henne. Også selv om det er juleaften” (hvad det jo ikke var), fortsatte han.

Derefter fandt han frem til postnummeret for Fjerrritslev. – Nu ligger denne sag hos Politianklagemyndigheden. – Det rører ikke ved det med postvæsenet. Når postbudene ofte ikke kan finde frem til det rigtige postnummer på ”det ugentlige besøg”, kan de måske få hjælp fra 112.

KROKODILLEN OVERLEVEDE OGSÅ: Der er næsten ingen grænser for, hvor tåbeligt danske turister kan optræde i udlandet. En 27 årig dansk mand (rygsækturist) var, i følge The West Australian, så ivrig efter at komme tæt på en krokodille for at få det rigtige foto, at han faldt og landede på ryggen af krokodillen. Den fik ret godt fat i ham og ruskede, inden han slap fri med en læderet arm. Bagefter sagde den unge dansker på hospitalet ædelmodigt, at han ikke bebrejdede krokodillen noget. Den var sikkert bare glad for, at den overlevede.

MILLIONÆR GOLF: Golf er gennem tiderne blevet betragtet som en rigmandssport. Sådan er det heldigvis ikke mere. Men der findes undtagelser. Da danske professionelle spillere endelig skulle vise ved et OL, hvad de duede til, kiksede det slemt i Rio. Også for Torbjørn Olesen, som til gengæld tog revanche i Antalya ved at vinde Turkish Airlines Open og en præmiesum på ca. otte mio. kr. (For fire dages arbejde). Samlet har det tyrkiske selskab spyttet et pænt stort to cifret millionbeløb (samlet præmiesum 50 mio. kr.) i begivenheden.

Måske står det slet ikke så galt til med nedadgående passagertal efter den politiske uro i Tyrkiet. Eller også har flyselskabet haft en kontrakt de ikke kunne komme ud af. – Tøsedrengen Rory Macilroy, som sprang i opløbet, da han skulle giftes med Caroline (det skal hun være glad for), havde sendt afbud, fordi han var bange for terror. Han sendte også afbud til OL, fordi han var bange for at få ZIKA virus. Nu ved man ikke om han tør komme til Dubai med en match i nær fremtid. Der må nok være et eller andet at være bange for.

CITAT: Journalist TV 2 Peter Ingemann i BT: ”Når et fly styrter ned, er der ingen ateister om bord”

Hotelejer Nordic Choice, Petter Stordalen: ”Jeg har brugt et halvt år til at finde ud af, hvad kvinder helst vil have: De vil have sko!

Adm. direktør Peter Høgsberg, Aarhus Lufthavn (uge 40) : ”Vi har talt den her lufthavn ud ad Helvede til”  (Business)

Journalist Jane Aamund til sin 80 års fødselsdag: ”Jeg ved ikke, hvorfor det altid er overvægtige kvinder og bøsser, der skal være nøgne og te sig ekstremt på stranden.”

SMILET: ”Hvad kan du bedst li’ Rom eller Vodka?  Rom, jeg har aldrig været i Vodka” (Storm P.)

 

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY