Ryanair øger på København

ryanair fly boeing b737-800FLYSELSKABER: I Ryanairs sommerprogram for næste år til København tilføjes en rute til portugisiske Porto med tre fly om ugen – i alt får Ryanair næste år 15 ruter til København med 2,5 mio. passagerer. Ryanair ser et stort potentiale i København og taler om 10 mio. årlige passagerer og 60 ruter om fire år.

Ryanair får fra næste sommer mindst 126 ugentlige flyvninger til Københavns Lufthavn. Men væksten stopper ikke her. Koncernchef, Michael O’Leary, taler nu om 10 mio. årlige passagerer og 60 ruter fra København indenfor fire år.

Michael O’Leary siger: ”Jeg ser ingen forhindringer for, at Ryanair åbner 15 ruter i Københavns Lufthavn i sommeren 2016, 30 i 2017, 45 i 2018 og 60 ruter i sommeren 2019.”