Ryanair øger på København

14

ryanair fly boeing b737-800FLYSELSKABER: I Ryanairs sommerprogram for næste år til København tilføjes en rute til portugisiske Porto med tre fly om ugen – i alt får Ryanair næste år 15 ruter til København med 2,5 mio. passagerer. Ryanair ser et stort potentiale i København og taler om 10 mio. årlige passagerer og 60 ruter om fire år.

Ryanair får fra næste sommer mindst 126 ugentlige flyvninger til Københavns Lufthavn. Men væksten stopper ikke her. Koncernchef, Michael O’Leary, taler nu om 10 mio. årlige passagerer og 60 ruter fra København indenfor fire år.

Michael O’Leary siger: ”Jeg ser ingen forhindringer for, at Ryanair åbner 15 ruter i Københavns Lufthavn i sommeren 2016, 30 i 2017, 45 i 2018 og 60 ruter i sommeren 2019.”

 

14 KOMMENTARER

  1. Hvis det kommer til at ske kan Norwegian vist godt pakke sammen, desværre synes jeg ,da de trods alt ikke er helt så elendigt et selskab som Ryanair. Trist hvis folk er så enøjede at de kun tænker på prisen på billetten.

  2. 126 ugentlige flyvninger !!! troede fagbevægelsen ville have dem ud af CPH, men de er da nærmere på vej ind 🙂 meeeen det giver måske arbejdspladser alligevel og så er det måske ikke så dårligt…. moral eller dobbeltmoral.

    • To ekstra flyvninger om dagen i 2015. Det kommer CPH overhovedet ikke til at mærke noget til. Husk på at Ryanair flyver ind fra udenlandske base og ikke har fly på natstop. De ankommer tidligst efter at den store morgenbølge er afviklet.

  3. Torben Vinther du har ikke forstået. Så kort kan det siges. Her følger en forklaring:
    Fagbevægelsen kan arbejde for en løn som danskere kan leve af. Det har fagbevægelsen gjort i Ryanairs situation, idet Rynair ikke har flere danske arbejdspladser. Alle der arbejder omkring Ryanair i Danmark har nu et job som kan betale sig. Altså 100 % succes.

    Fagbevægelsen kan ikke blande sig i hvordan udenlandske virksomheder fungerer. Alle Dem der arbejder på Ryanairs fly er ansat i andre lande. Andre lande har deres egne fagforeninger, som skal tage sig af den slags. Derudover er det jo vanvittigt hvis den danske fagforening tog til Riga og krævede at alle fik samme løn og ansættelsesforhold som danskere får, det kan du sikkert godt gennemskue……

    • Olfert Kristensen: Jo jo den er da så sandelig forstået… men det er blot lidt tankevækkende når man tænker på de udtalelser som bl.a 3F i Kastrup kom med da Ryanair gjorde deres indtog i CPH at de nu selv samme medlemmer godt vil håndtere deres bagage og at de snart er tredje største operatør i CPH 🙂

  4. Ole har ret i at det er Norwegian der bliver presset mest af det her. SAS appellerer delvist til et andet publikum. Hvis altså det kommer til at ske. Señor O’Leary er jo kendt for at rulle ud med markante udtalelser der ofte viser sig ikke at holde vand.

    Hvad det er Torben ikke har fanget omkring den konflikt der ellers er skrevet så meget om ved jeg ikke. Men fagbevægelsen ville ikke have Ryanair ud af København. De ville have dem til at lave overenskomst så medarbejderne kunne arbejde under fair vilkår. Det ville Ryanair ikke være med på og derfor pakkede de ned og forlod København og Billund. Nu er det op til os rejsende at vise vores foragt for den måde de arbejder. Det kan vi kun gøre ved at vælge dem fra og flyve med andre selskaber. Desværre er det nok en tom trussel. Flertallet kigger på prisen og ikke på produktets helhed.

  5. Trist synes jeg, da kan SAS pakke sammen. Trist for de er ikke så elendige som Ryanair. Da vil Norwegian være størst ut fra CPH

    • Da vil Norwegian ikke noget som helst. De er dem der vil blive hårdest presset af Ryanair.
      Men da Ryanair flyver til mange eksterne/uservicerede lufthavne, vil de jo få en klækkelig opstartsrabat. Men efterhånden som den bliver udhulet og senest efter 5 år forsvinder helt, så forsvinder ruten også hos Ryanair.

      • Vås, det er SAS som forsvinner, ikke Norwegian som har et mye lavere kostnadsnivå , nyere og bedre fly….bare vent og se.

        • Hvad er det for noget BS, at sige DY har nyere & bedre fly end SK!!
          Begge selskaber ejer 737-NG maskiner. Ud over det, er SAS i besidelse af Airbus A319/20/21 maskiner samt nye CRJ-900 maskiner. Det er en moderne flåde!
          Norwegian har først for få uger siden afskaffet sine sidste 737 classic modeller! Så kom ikke at sige, at SAS har gammel materiel!
          Hvad regner du med?? At alle maskiner i flyflåden, skal være fabriksnye, før det er acceptabelt!?
          Både SK & DY har en meget moderne & økonomisk flåde. SAS er igang med upgradering & nye maskiner til longhaul!
          Ud over det, kan der være fløjtende lige gyldigt for passagerne hvor gamle flyene er! De fleste passagerer har alligevel ingen anelse & forstand på fly! Så længe flyet bliver vedligeholde & opgraderet som f.eks SAS ex MD80, hvilke altid var meget pæne/friske/smarte, samt fin komfort! Mange splinter nye Maskiner opereret af Low Cost airlines, sidder man ad HT i forhold til f.eks SAS ex MD80.

  6. Kære Frederik. Når du skal ud og vise din foragt, så husk også at inkludere Emirates, Thai, Singapore Airlines, CSA, Vueling, Qatar, Etihad, Egypt Air, Turkish Airlines, Alitalia, Aegean, TAP, Air China og alle de mange hundrede andre flyselskaber, der – præcis ligesom Ryanair – flyver fra udenlandske baser, med udenlandsk personel på overenskomst langt under de danske. Good luck!

  7. John – helt så enkelt er det desværre ikke. Men der er delelementer i det du skriver der er korrekt. Tag nu f.eks. Qatar. Historier om helt urimelige arbejdsvilkår florerer også her. Jeg har læst om at kvinder bliver opsagt hvis de bliver gravide osv. Og også her tager jeg stilling. Jeg flyver ikke Qatar. Jeg flyver heller ikke med Norwegian. Det firma laver ganske enkelt for mange krumspring og forsøg på omgå reglerne. Det finder jeg usympatisk og derfor ryger de også på min boycot liste. Når jeg køber tøj undgår jeg helst tøj syet i Kina. Det er ikke altid nemt men jeg er opmærksom på det. Min mælk er økologisk og sådan kan jeg blive ved.

    Om f.eks. Thai eller Singapore Airlines tilbyder lønvilkår der er urimelige i lokal målestok har jeg ikke forstand til at vide. Men hører du noget og kan du dokumentere det er jeg da nysgerrig for at høre om det. Intet er helligt i forsøget på at skabe en mere fair verden for alle. Rig som fattig.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn