Ryanair forbyder sprut i håndbagagen

0

ryanair crewFLYSELSKABER: To gange om ugen flyver Ryanair fra Prestwick-lufthavnen ved Glasgow til Ibiza, men efter en række tilfælde med uregerlige fulde passagerer har Ryanair nu forbudt passagererne at have alkohol med i håndbagagen.

Beslutningen kommer efter flere hændelser, hvor passagerer på flyvninger fra Glasgow til den spanske ferieø er blevet sanseløst berusede med sprut købt i lufthavnen og drukket ombord.

Som led i den nye politik vil Ryanair undersøge passagerers håndbagage inden de går ombord. Det skriver flyselskabet i en mail til passagerer booket på ruten, ifølge avisen Daily Record. I mailen skriver Ryanair, at alkohol købt i lufthavnen eller andre steder kan transporteres i flyets lastrum. Prøver nogen at omgå forbuddet, vil de blive afvist i gaten uden at kunne få tilbagebetalt billetprisen eller få kompensation, hedder det i mailen fra Ryanair.

Der har været flere sager, hvor passagerer på ruten fra Glasgow til Ibiza er gået amok og har råbt og skreget ad kabinepersonalet og medpassagerer.

I 2013 måtte et Ryanair-fly på ruten sikkerhedslande i Paris og få politiet til at fjerne 14 passagerer.

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn