Royal Caribbean sejler mod rekordoverskud

royal-caribbean-cruise-lines-krydstogtCRUISE: Krydstogtselskabet med hovedsæde i Miami og med verdens største krydstogtskibe forventer rekordstort overskud i år.

I tredje kvartal af 2016 øgede Royal Caribbean Cruise Lines sit overskud fra 628 millioner dollars i samme periode året før til nu 690 millioner dollars.

”Vores stærke position og vores fokus på omkostninger skulle gerne øge vores overskud også fremadrettet,” siger Jason T. Liberty, økonomidirektør hos RCCL.

Senest har selskabet introduceret to nye skibe, Harmony of the Seas og Ovation of the Seas, som rederiet håber vil øge overskuddet næste år.

Royal Caribbean oplyser, at 2017 lige nu tegner bedre end 2016 på grund af øget volumen og flere bookinger.