Rekord i klager over europæiske rejser

0

florida ferieTURISME: Danskernes øgede køb af rejser på nettet i andre europæiske lande får antallet af klager over de udenlandske feriefirmaer til at stige.

Flyet var forsinket, bagagen kom ikke med, eller prisen for den lejede bil blev meget højere end aftalt. Der er nogle af danskernes største klagepunkter over deres køb hos udenlandske rejseudbydere.

Dårlige sommerferieoplevelser har i år fået 239 danskere til at klage til Forbruger Europa, en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der hjælper med problemer med firmaer i andre EU-lande, skriver DR.dk

Og sommerens klager er det højeste antal til Forbruger Europa, siden rådgivningen blev oprettet i 2005.

Stigningen skyldes, at danskere i stigende grad køber rejser på udenlandske bookingportaler, mener Lars Arnt, leder af Forbruger Europa.

”Det kan være, at man kommer til et hotel, der på ingen måde ligner de billeder, man så hjemmefra, eller at lejebilen koster mere, end man havde fået at vide,” siger Lars Arnt og tilføjer: ”Men erfaringer fra vores sager viser, at det bedste er at forsøge at løse det selv sammen med selskabet i første omgang. Klag med det samme til alle involverede. Både bookingportaler, flyselskabet eller hotellet. Klag på skrift og få taget billeder af det, der er galt, så det kan dokumenteres.”

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar
Skriv dit navn